Låsesystemer

Det er vigtigt for virksomheder, ejendomme og institutioner at have et låsesystem for at sikre mod uønsket nøglekopiering. Låsesystemer har ofte mulighed for at differentiere adgangen til bestemte områder. Det er dog ikke alle låsesystemer, der har denne mulighed. Et låsesystem har også længere levetid, fordi man undgår dårlige nøglekopier, der slider cylindrene op. Det er ikke unormalt, at en gadedørscylinder uden låsesystem kun holder et år!

Mejlshede Gruppen har stor viden og erfaring med avancerede låsesystemer. Vi betragter os som værende blandt de absolut bedste inden for beregning, fremstilling, installation og servicering af låsesystemer. Vi foretrækker låsesystemer fra Medeco og Ruko – efter vores mening de bedste låsesystemer på markedet.

For alle vores låsesystemer gælder, at prisen er uafhængig af låsesystemets opbygning. Nøgler og cylindre koster det samme, uanset om der er tale om et låsesystem med en nøgletype eller et låsesystem med adskillige niveauer i nøglehierarkiet. Har en virksomhed mange låse og nøgler i sit låsesystem, tilbyder vi også pc-programmet KEYBANK. Programmet holder styr på både låse, nøgler og hvem nøglerne er udleveret til. Dette letter administrationen af låsesystemer betragteligt.

Hvad er låsesystemer?

Mange tror, at et låsesystem er noget, hvor forskellige nøgler kan bruges i samme lås. Det gælder for de fleste låsesystemer, men egentlig er et låsesystem blot en type lås, hvor låsesmeden eller fabrikken fører et arkiv over nøglekoden.

Et enkelt låsesystem kan derfor godt have lav sikkerhed og primært holde styr på nøglernes koder. Et låsesystem har ikke nødvendigvis flere typer nøgler. Mange låsesystemer har faktisk kun en enkelt nøgletype. Det smarte ved et låsesystem er, at låsesmeden kender koden og nemt kan servicere låsesystemet, låsene samt levere flere nøgler.

Et låsesystem relaterer sig kun til nøgler og cylindre. Et låsesystem har ikke noget at gøre med selve låsen. Man kan fx godt have et låsesystem med en patenteret systemnøgle og en sikker systemcylinder, der er monteret på en dårlig lås.

Et låsesystem bygges altid specielt til kunden. Du skal derfor være opmærksom på at bestille det fornødne antal nøgler til dit låsesystem.

Hvorfor låsesystemer?

Der er mange grunde til at vælge et låsesystem, og det er forskelligt hvilke fordele, der vægtes mest i forskellige organisationer. Nedenfor kan du se, hvad der typisk vægtes mest i de forskellige organisationer, der vælger et låsesystem.

Låsesystemer til ejendomme

I en beboelsesejendom er det vigtigste argument for et låsesystem oftest, at levetiden er længere. En gadedør slides typisk 10 gange så hurtigt som fx en loftsdør, men med et låsesystem har låsesmeden koden og kan nemt servicere cylindrene. Med et låsesystem slipper man for at udskifte alle nøgler, bare fordi gadedørscylinderen er slidt. Vælger man et låsesystem, hvor nøglerne kun kan fremstilles med behørig autorisation, sikrer man sig samtidig, at alle nøgler fremstilles korrekt. Det er den væsentligste årsag til, at låsesystemer holder længere end almindelige låse.

Låsesystemer til institutioner

For de fleste institutioner er det vigtigt at holde styr på alle nøgler, og at de ikke kopieres. Dirkesikkerhed og fysisk styrke er som regel ikke så væsentlige. Institutioner har ofte også flere afdelinger, hvor det er en fordel, at ikke alle medarbejdere har adgang. Det sikrer et låsesystem.

Låsesystemer til virksomheder

I firmaer er den væsentligste årsag til at vælge et låsesystem, at man vil holde styr på udleverede nøgler samt sikre sig mod uautoriseret kopiering. En anden typisk årsag til at virksomheder bruger låsesystemer er, at man kan holde forskellige medarbejdergrupper adskilt. Med et låsesystem kan direktøren have en hovednøgle med adgang til alle områder, mens en lagermedarbejder kun har adgang til lageret. En anden årsag til at virksomheder bruger låsesystemer, er at der ofte er nogle konkrete sikkerhedsmæssige krav, der skal opfyldes før forsikringen er gyldig.

Et låsesystem gør det også nemt at holde regnskab med nøglerne. Af samme årsag er næsten alle nøgler til låsesystemer udstyret med mærkning. Har virksomheden et elektronisk adgangskontrolsystem ved siden af et mekanisk låsesystem, kan strukturen i et låsesystem forenkles, da man ikke behøver så mange forskellige nøglekategorier.

Medeco låsesystemer

Mejlshede forhandler Medeco låsesystemer. Vi mener, at det er verdens bedste låsesystem. Det nyeste hedder Medeco M3. Et M3 låsesystem giver markedets bedste beskyttelse mod uautoriseret nøglekopiering. Med M3 låsesystemer følger også et nøglekontrolsystem, så der nemt kan holdes styr på, hvem der har fået udleveret hvilke nøgler. Endvidere er Medeco låsesystemer særdeles slidstærke og egner sig godt til døre med meget trafik.

Medeco M3 låsesystemer kan leveres med cylindre og nøgler i både standard og høj sikkerhedsklasse. Standard sikkerhedsklasse bruges fx på indvendige døre, mens der bruges høj sikkerhedsklasse på udvendige og vigtige døre. Et låsesystem med denne kombinationsmulighed er mere omkostningsvenligt. Sikkerheden ved Medeco låsesystemer øges i kraft af, at alle nøgler skal bestilles skriftligt. Nøgler til et Medeco låsesystem kan ikke afhentes, men bliver altid sendt med anbefalet post eller jetpost.

Ruko låsesystemer

Mejlshede forhandler størstedelen af Ruko’s store program af låsesystemer. Af gode grunde kan vi ikke gennemgå hele sortimentet her, men vil trække et par eksempler på låsesystemer frem.

Ruko 5-stift låsesystem

Ruko’s 5-stift serie er den mest basale serie af låsesystemer. Den egner sig fx til garderobeskabe og postkasser. Ruko’s 5-stift låsesystem egner sig IKKE til at sikre boliger og virksomheder. Nøgler til dette låsesystem er ikke patenterede og kan kopieres på hælebarer.

Ruko 6-stift låsesystem

Ruko’s 6-stift låsesystem har det laveste niveau af sikkerhed, der er acceptabelt til fx boliger og virksomheder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nøgler fra dette låsesystem ofte kopieres på hælebarer. Ruko 6-stift låsesystem er godkendt til næsthøjeste forsikringsklasse.

Ruko Combi låsesystem

Ruko Combi sælges ikke længere som nye låsesystemer, men de seneste låsesystemer er stadig patenteret indtil år 2014. Det betyder, at det er ulovligt at kopiere nøgler fra dette låsesystem. Ruko Combi låsesystem udmærker sig, ligesom låsesystemer fra Medeco, ved at cylindre med standard sikkerhedsniveau kan kombineres med nøgler og cylindre med højt sikkerhedsniveau, så du ikke behøver at købe en højsikkerhedscylinder til kosteskabet. Højsikkerhedscylindre i Ruko Combi låsesystem er godkendt i højeste forsikringsklasse indtil patentet udløber.

Ruki DP låsesystem

DP er Ruko’s nyeste patenterede låsesystem og bygger på ideen fra Combi låsesystem, hvor høj sikkerhed og standard sikkerhed kan kombineres i samme låsesystem. Ruko DP leveres både som fabriksproduceret låsesystem (DP+) og som et låsesystem, hvor den enkelte låsesmed selv beregner og producerer (DP2). Der er ingen sikkerhedsmæssig forskel på disse låsesystemer, men DP+ låsesystemer kan blive større og kan serviceres af forskellige låsesmede, mens DP2 låsesystemer til gengæld oftest byder på hurtigere levering og simplere administration. Mejlshede Gruppen sælger både DP+ og DP2 låsesystemer. Hvis du lægger vægt på selv at kunne hente dine nøgler hos os, skal du vælge et af disse to låsesystemer. Ruko DP låsesystem er patenteret indtil år 2023 og højsikkerhedscylindrene er godkendt i højeste forsikringsklasse.

Samtlige Ruko låse fås også i Ruko Garant, et patenteret låsesystem til den private bruger.